Parterapiens start

Ved parterapiens start er den sunde tilknytning og den gensidige respekt, der skulle bære et forhold i udvikling, ofte allerede såret og tyndslidt. Følelsesmæssige belastninger, skuffelse og måske opgivelse er kommet på kortet, og sammen med skænderier eller ligegyldighed kan kulden have sneget sig ind, måske også i det intime liv. Men hverdagens krav, de eventuelle børn, økonomien – alt sammen kræver opmærksomhed, mens man stadig bider tænderne sammen, og bittert savner det, der var engang, og som man troede ville blive parforholdets virkelighed, dengang i forelskelsens dage.

Ensomhed, savn og manglende anerkendelse

Ensomhed, savn og manglende anerkendelse er følelser, jeg hører beskrevet igen og igen fra partnere i forhold, der ligner ovenstående. Læg dertil at op mod halvdelen af alle par, der går i terapi, har erfaringer med utroskab i en eller anden form, med de ofte voldsomme rystelser det giver, og følelser – på begge sider – som skam og håbløshed.

Det var jo ikke derfor man blev et par. Men typisk har en central dynamik i samværet dannet sig imellem partnerne, og med tiden bliver den forstærket – parterne trigger hinanden. Efterhånden sniger ”altid” og ”aldrig” sig ind i måden at tænke på om den anden, og det kan blive svært at se andet end sit eget billede af virkeligheden.

Terapiens mål

Terapiens første delmål (efter at have hjulpet evt. åben konflikt til afspænding) er, at vi identificerer den fastlåsende dynamik i forholdet. At finde den giver typisk både lettelse og håb – og kræfter til at gå på opdagelse i den personlige baggrund, der har disponeret for hver partners fastlåste rolle. Det er dette arbejde, der befrier os fra at skulle bære vores blindheder og skyggesider med ind i vores nutid.

Denne næste fase er den afgørende for at styrke fundamentet for et vitaliseret forhold. Jo mere vilje til at være ærlig, nærværende og sårbar, jo stærkere fundament – og jo større personlig tilfredsstillelse ved at blive klogere på sig selv (og den anden!). Det kræver mod og vilje til at kigge indad, og min rolle som terapeut er at støtte jer i at være så nærværende med hinanden som muligt, hvert øjeblik af processen. Det handler om at lære sin egen og den andens motivation bedst muligt at kende, så vi kan vælge, hvem jeg vil være sammen med den anden.

Parterapi har mange anvendelser

• ”Min mor og jeg har nogle udfordringer. Tror du at parterapi kunne hjælpe os?”
• ”Min bror og jeg har helt forskellige oplevelser fra vores opvækst, og det gør det svært at mødes. Kan du hjælpe med at få os på sporet, for jeg vil nødig miste ham?”
• ”Det går ofte helt galt mellem min storesøster og mig selv. Jeg føler mig rettet på, og mister fodfæstet. Det bliver så betændt – vi har brug for et neutralt rum…”
• ”Jeg har fået kontakt til min far igen efter mange år, men der er mange misforståelser imellem os. Vi du hjælpe os til at slå bro?”

De fleste opsøger parterapi på baggrund af problemer i deres parforhold. Men til tider er det andre vigtige relationer der er kørt fast, og hvor det kan synes udsigtsløst. Som det fremgår af eksemplerne ovenfor kan det både dreje sig om problemer mellem generationer, eller internt i f.eks. en søskenderelation. Ofte fylder disse temaer meget; tingene har kørt sig fast, der er noget på spil, og hvor går man hen med den type problemer? 

Her har den parterapeutiske tilgang meget at tilbyde, for målet er altid at hjælpe to parter til at forstå både sig selv og den anden bedre, og lande forholdet et om muligt dybere, roligere og mere givende sted.